700 digte — arvæv om verdens røvhul

før nogen afhåbede livet

*

dig derovre, der står stille i lyserødt
navnligt uden nogen huller
i den massive hvide mur, du kalder tanker

men meningen med et system er
hvad det gør
ikke alene 

cold foam og gips
undersøgelser af spejlinger

*

forhandlinger (fra fransk)

*

flakkende lys. rytmens formål, at bøje sig ned mod en myg

lyn kløver tre krageflokke ud i syv 

på træk frem og tilbage imellem højhuse

*

der findes ikke barbarer og grækere

*

hun dypper sin pegefinger i horror og forklarer detaljerne 

på et fjerntliggende kalkerpapir

nuets rødder i fremtid og nutid

*

en synd uden rødder i 

fremtid og nutid

alene dunkende i brusken

*

hiv nuet op ved rode! gloria mundi, lad det flagre, duftende af rusten timian mellem dine knoer 

umiddelbart under, præcis hvordan dit billede af månen tager sig ud

*

som forklaret:

tiden som bevægelse derimod spreder meningen tyndt ud

forklarede den vandrende sin skygge 

idet skovene brændte 

i et forsøg på at gro

*

heldigvis 

og uheldigvis

for dig

begynder

historien

derfra forfra

*

lyttet til de samme lunger længe efterhånden

skabrøst causerende på spejlcafeen

*

når det drejer sig om

den her planet

glemmer vi aldrig

*

kringsat af væltede øl på cafe jorden

*

dig stadigvæk

som en del af mig, som jeg hader, elsker

med hovedet på sine poter

cement fra en og samme tromle

*

man må synde meget kraftigt for at blive i stand til at føle 

en anger, der er så dyb, at den fører til frelse

og alene derved at vi ikke elsker hinanden længere, er synden groet, helt op på tæerne

*

i dette krøllede papir oplyses kun afgrundene

et forpint kridt