vågnen i dybeste trods. hver ting til sin tid og Gud mod resten

 

til gengæld får du fra mig en flig af rædsel for lungernes vandfulde kraft

*

dagene går med at formulere bunden

grave ud til kælder

planløst

blive stående omgærdet

af faldende brænde

fænge 

dit blik

og at sige undskyld 

med ustadigt nyere ord

*

hvidblå difussionsåben maling i det underste

*

mens jeg venter

den katastrofe

jeg allerede mærkers

komme 

små flimrende pletter

hvid støj på vej 

skidt ud af en edderkop

nedefra

dødsriget

*

aftenlysning svimefærdig 

af kedsomhed på sit arbejde i akutmodtagelsen

*

endelig vil det lyse ud