reliefferne et rystende smukt sludder badet i kun fingerneglstyk skygge
foldningerne mimer det levende
men materialet bløder
glaspest indvinder gramatikken, vinduer: ethvert menneskes indre
blik under overvågning. regn mod brosten udenfor, smaskende. et glemt barn synger på sin vandring i glassalen, så det lægger sig, det er som dansende støv, der danser
øjenhule, mergelgrav. så er du sulten. det er dejligt
vi slænger os op ad trapper. vi er reciprokke. hvor er det dejligt, der er sol
så kommer der en sky. vi er til
næhh, for der findes slet ikke digte, menneske! de er skrøner,
som er fugle, for eksempel en mursejler
Kommentarer