jeg er hviskende

de lysende gardiner

lukker sval luft ind

skraldemændene 

henter glas

uden at veksle ord

et menneske, snart to

undlader at tilse

sine syngende bilalarmer

jeg rejser mig fra sengen

og kigger ned på gaden

gennem hænderne 

på en kvinde slingre op

ad de glatte hvide brosten

med et talende ansigt i hænderne

jeg er hviskende