5 nye digte, sommeren 2025

 én brok efter
sprængningen ind i klippemassivet

efter lang tids overvejelse
rullet i tjære 

jeg lægger min hånd mod min nakke

en skygge på et 
papir — et 
frossent glas vand 

en helikopter bliver
hængende over lejligheden

græsset nedenfor er svedent

ingen sætninger i mig
én ad gangen ned på papiret

vi har været i kælderen
halet gamle ting 
ud i gangene dernede 
tæt af støv

kælder til kælder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

under gasblå himmel februar
cigaretter på altanen

denne her

så denne 

uden samtidig at læse. romanen er næsten færdig

jeg orker det ikke. stadig
trykken for brystet

fra i går. denne 

fra før oplæsningen. en kvinde, 
der forklarede, hvad hun hed, og derovre
var toiletterne,
blev for meget, hvilket for meget flængede

hul og hvad der var derinde 

hulrummet under venstre brystben; området omkring hjertet.

var tungt. tomt. 

en kampesten tvættet med blæk. 

så ligger den der på pairet. 
så bryder en tynd ild ud af halsen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

badeværelset er nyt. ventilationen summende 
som en flue i gabet på din sidekammerat. snart pause igen. 
bare sidde. hen over sommeren. 
regulativer imod skimmel. det tog det meste af loftshøjden.  

niels ude på gangen har fisket en næve op af en flyttekasse. 
den er grå. 

den jul jeg var ansat der som
det hedder: vært
fik alle sådan en af copenhagen contemporary. af gips.

en vel fremadstormende kunstner. nu står den i vinduet
derude. jeg vasker mine hænder
længe. vandet er varmt med det samme. 

lader ligesom hænderne ligge blandt hinanden i vasken. 
med en fold efter afstøbningen trekvart oppe ad knoerne
før den gasblå himmel ud. 

til sidst tager jeg den med ind i stuen. 

niels, er det her gips?

spørg kaja, hun er bedre til det. 

og kaja står 
på et tomt værelse og støvsuger med hovedtelefoner i.

ti sekunder står jeg til gengæld og overvejer at afbryde.

er det gips?

mmm

til sidst sætter jeg næven tilbage i kvartprofil. 
nu set fra brusenichen. jeg klæder mig af. 

jeg viser digtet til kaja. hun spørger om det er sket. 

solskin endnu, men september: denne 
slags udfrielse: med strakt arm at hælde 
en nyåbnet tuborg classic ud over sit vasketøjsstav med hvidt. 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

på den kløernes tampen
på pappet du måske
kan høre 
under bassen til det ny
ventilationsanlæg
der gjorde vores
lejemål desto dyrere
kan man udlede
den omtrentlige 
mødetid (hen under 2230) 
for allikernes stormøde
eller måske blot 
have stået med
hovedet ud ad vinduet
bagende som en ovn
og med dig i hånden
således have konstateret
at der kom de endnu
en dag flyvende 
inde fra københavn. juli 2025