blanchotdigt (uærligheden) (2018)

 en kærlighed uden (uærlighedens)
opportunisme. det er berøringen

som du —
 

et absolut: en aristokratisk tankes
omsorg for mig
og de øjeblikkelige ryk enhver ide
ku tage i huden
 

på vores dage, som rum hvor lyden
af vores grin 
ebber ud imens 

 

en fremmed metronom
greb ind i
 

de årringe, men dette er en løgn jeg nu ser
henlægges
i mørkeblåt lys, den ene eller den anden
vej ud af dagen. 

nu
du, kun lige er ude
at hente noget 
hjem

 

der står en sammenklemt skål, du glemte nemlig
en nerve af tin her
i mig:
 

dørkarmen der ikke er 
ved indgangen til
noget lys, udenfor: ét hundrede ens variationer 
 

af sne
falder som lyden af fjerne pistolskud
som din tale som ville begynde ligesom 

før sig selv

*

en kærlighed uden — uærlighedens — opportunisme. det er berøringen
som du — et absolut: en aristokratisk tankes: omsorg for mig

og de øjeblikkelige ryk enhver ide ku 
tage i huden, fuldstændig sindssyg liderlighed, på vores dage som rum hvor lyden

af vores grin ebber ud imens — en fremmed metronom 
har grebet ind i — årringe. alt dette er en løgn jeg godt kan se henlægges
i mørkeblåt lys nu, 

den eneste vej ud ad dagen.

nu
du, kun lige er ude
at hente noget 
hjem. og på vej hjem har fundet adskillige andre. 

men her står en sammenklemt skål, du glemte, nemlig, så vent lige lidt,
en nerve af tin her i mig:
 
dørkarmen ikke ved indgangen til
noget lys, flugt fra flugt
 
et hundrede ens variationer af sne
falder som lyden af fjerne pistolskud
som din tale som ville begynde ligesom 
før sig selv