040226-060226 Acedia, ermol

Acedia, ermol



kedsomhed er følelsen af at tænke

vindue: florlette cirrusskyer

drysset afsted i jetstrømmen 

og mig ved et bord

dette bord og et gyldent askebæger

jeg er en dårlig fugl

her er stille

som at drikke vand med hjernen

tøjet ligger smidt 

på gulvet

der er ikke sket nogen udvikling

fra den ene digtsamling til den anden

*

flere timer går stående 

halvnøgen og unavngiven

*

åh, men hvorfor i princippet nøjes 

med roer når vi kan få ferskner, mener jeg 

*

onani af ren kedsomhed

profetisk hårdhed i dine øjne

fajancen deri, og det samme under dine læber, som en mat flamme beskinner

meningsabstinenser

*

i stedet for dette

så ind i det tomme rum 

lægge sig på gulvet

i sollys sneen banker op i loftet, og ryste igennem

hvorfor også være oppe så tidligt?

og nu er det for sent