zugzwang (eller det undrer mig, hvor frit man har kunnet bevæge sig i centrum af)

mørke skyer, industrialiserede møl

ved at gå ligeud er vi endt i himlen

jeg er ikke beskæftiget nok til vores liv 


efter nat med tynd rødvin

falder jeg i søvn over din stol 

og forklarer dig nogle ting


mørkt sjap filtrer ned helt deroppefra

eftersom jeg vågner

er du rasende 

dine tænder måske små muslinger

jeg samler dem op

og forsøger at undskylde


så er jeg ude i verden

vågen!

det eneste og det næste

tilbageværende sne skovlet inde bag gule gitre langs bellahøjvej


det er ved at være mørkt

det er bare om at være ovre dig i dag må jeg sige

jeg låser mig ind i en opgang

fordi lyset er tændt

åbner øjnene 

og en ekstra spand sort sand falder 

frit ned 

helt deroppefra