zugzwang i fakticiteten (andet forsøg)

tænk sig hvor frit
vi har trampet rundt i hinandens verdner

jeg vågner altid til sidst

til mørke skyer i køkkenet, industrialiserede natsværmere 
oppe i deres klatmalede hvide hjørne derude 

vi er jo freelance
ved at gå ligeud er vi endt i himlen 

i længden er jeg ikke beskæftiget nok til vores liv

efter nat med tyndt rødvin
faldt jeg i søvn over din stol 
og forklarede dig nogle ting

mørkt sjap filtrer ned helt deroppefra
og eftersom jeg er vågnet, raser vi forfra

dine tænder måske små muslinger
jeg samler dem op
og forsøger at undskylde

vi forstår det godt
og så må jeg gå
vågen!
det eneste og det næste
tilbageværende
sne skovlet inde bag gule gitre langs landevejen

det er ved at være mørkt 
det er bare om at være ovre dig i dag
jeg låser mig ind i en opgang
kun fordi lyset er tændt

jeg åbner mine øjne 
og en spand sort sand falder frit ned