to ansatser

 … i dette kvarter, med sin særlige atmosfære af ikke at høre til, på sin vis eet stort, men heller ikke større, akvarium, der har holdt sig i live, ligesom i adskillige somre stået og samlet sig til snart at bevæge sig ned på gaden og forrette sine, ja, … vandret ned ad en af de mange ensrettede veje op ad bakken, så vandet plaskede om det, og …

… i hans hoved, ja, her stod akvariet velsagtens, fandtes et tårnværelse, fem etager højere end noget andet beboelse i kvarteret, hvortil han måtte klatre ad meget smalle stiger med knastørre faldreb, som ved blot den letteste berøring dryssede med fjer. og på dette tårnværelse, hensat i et andet liv, hans indre, hvor end ikke den voldsomme og fuldstændig stillestående trafik, som altså mestendels bestod af skænderi og dytten, var hørbar, i hvert fald ikke for mig, de få gange jeg havde vovet mig på audiens deroppe, stod alting snorlige og rent, med et indtryk af at disse ting havde virkelig kun et eneste menneske i hele deres eksistens berørt, som ville de forsvinde, havde jeg dristet mig til at berøre dem, hvorfor jeg forresten altid stod, mens han, ligeledes stående, bag sit læderbetrukne skrivebord, docerede sine diagnostiske overvejelser, som altid var, på en knivsægs balancerende, nærmest vaklende, nøjagtigt præcise, men faldt for døve øren til de middagsselskaber, tilbage i vores, ind træder det forstyrrende fnys, verden, som var det eneste sted, han kunne finde på at vise sig, når altså sulten først, sent på formiddagen, har …..