rødforskydning

 rødforskydning 

– til sebastian toft

livet som discipel er kort; man er en kronsprins Midas

ligesom jeg befandt mig i en fodboldkamp — blikket stift

rettet fremover — over toppen — det kedelige er at høre: lille ryk!

ambitionens trængsel, 

som det knytter sig til livet,

giver alt et halehæng —

bevæger det døde til døde

bilder sig det ind. 

én åben dør indtil den næste — det overblændede i nær fremtid

som hos hammershøi

drømmen om et simpelt liv — drømmen om et simpelt liv 

— at forestille sig at bebo idealet, et borgerligt liv —

jeg drømmer om det, men det er også som at drømme

om at spille fodbold i windowsbaggrundens bakker,

det kæmmede græs —

og så går man ad åre

på knæ i lavendlerne.

jeg vil gerne afmelde mig. 

ligge i planken på min altan jævnligt —

stirre på min navle — forestille mig at være gravid

to af de fire naturkræfter 

er dedikeret til at beskrive 

hvordan en atomkerne

kan holde sammen på sig selv.

den stærke og den svage kernekraft,

to spåmænd fortrolige med hinanden. 

*

et jeg er intenst.

et mig er intimt. 

nærme sig den anden, ikke som den første, men som den svage. 

*

jeg oplever egentlig ungdommen som bundseriøs og en ungdom yngre end mig. 

marxisternes fejltagelse var at tro, 

de neoliberales fejltagelse var at tro,

marxisternes …

at man ved at gå ligefrem endte oppe i luften

*

for mig var det sådan nogle år:

i tankerne tie sig selv ihjel.

det fungerer rigtig godt for mig at drikke lidt mere hvidvin nu. 

en gul rose i et vakuum

men

der er mén i mennesket

solbrændt hud i midterskilningen mellem festen og videnskaben