som om alt i din poesi nu (fortsættelse af solen ... )

 som at jage sommerfugle med spyd, poesiens tusind lysende centre oplyser 

ikke en eneste seng, er ikke andet end


alt, der er, 


tilbage i mørket


omme på den anden side af huset


jeg hørte en oversætter forleden

fortælle om en harlequinromantisk bog: det fugtige mørke. 


dominanten, her — hans manddom —


og igen hèr 


skulle have stået en konklusion med alt


for højt balancepunkt. hvor jeg ikke hader 


den prosaiske vending i savnet


den grønne prik i appen, et påkørt trafiklys. jeg har morgenkvalme


og kigger på livet gennem et sigtekorn: frosne søer sorte

som asfalt — ude i grøftlandskabet. regn i togvinduet 

dersom 


støv i luftsystemet.    , forgrener sig.


i mørket.


*


hyld, lyng og alskens, det er da det samme ugræs som dengang


vi sagde: det er bare dejligt, mens det er muligt, her

over sommeren


stilkene bladløst op fra gruset imellem de to togspor på lyngby st. 


*


i går til koncerten, med vores ven, trommeslageren

hele andet sæt ledte han efter den ildflue, som var der lige før


i mørket.


*

spænede indad


elevatorlys i drømmenes batyskaf



*


mine øjne misser mod solen, som en unge i reden



venter på, stegte duer skal flyve ind i munden


ind i mørket på den

Kommentarer