silas toftdigtet (opdateret)

regnbueefeuen blafrer
blå himmelblæst motorstøj sol

*

for evigt (i drømme)
hvor der går løver rundt 

*

en monumentalhistorisk erindringskultur

*

Skattestyrelsen: 10.666 breve sendt til døde

*

hør, sælger vi vinduer, eller laver vi lys?

*

HENVISNINGSHOTELLET er booket

*

Brintellix

onsdag d. 28. august, klokken 11.45.

*

at zoome isf. blot at gå tættere på

*

med nattog til

*

happiness won’t save you

*

århus, så vidt jeg kan huske
søvn viftet ud af øjnene med palmeblade

*

book din dåb her!

*

efter ikke at have sover i to nætter: bekymrer mig for “tiden”

*

spise sardiner i jardim da estrela
i douce aftenlys ligner cafeen et rumskib
du har den champagnefarvede sprukne læderjakke på
simpelthen eksplodere i dine arme

*

der var en god del stål i min ydmyghed

*

her er: Ingen og 1 Gæst

*

det her er
meget smukt
synes jeg faktisk
se

ja det
læste jeg godt
lige over 
din skulder 
før

*

vi står på gruset og venter

*

et forladt landsted hvis vinduer ud til landevejen er blændet med gamle marinemalerier

*

du lod mig alene tilbage med edderkopperne

*

et Goliathgrin

*

kantabil
 
et fækulom

*

NASA'S OPPORTUNITY MARS ROVER TO MISSION CONTROL:

my battery is low and it’s getting dark


*

en moderne narkissos, her set i en vandpyt, her set i sidespejl, her set for dig

*

hvor mange procent af verdens areal er dækket af ekspertise?

*

hvordan?

you flood the zone with shit

*

i et forsøg på at tage digtet på ordet
som et faldreb op 
til det irrede klokkeværk 

*

en sky med bukser på

*

efterhånden tisse sjælen ud 


*

skrig ang. ekstra fribilletter

*

ikke stille op til noget (etisk hyggeligt foretagende)

*

hvis vi faktisk skulle spise alt, hvad vi dræbte, ville de fleste krige være forgæves

*

in the matrix of “KILL”, are senior citizens entitled to eat more 
because they have killed more?


*

jeg skrev med det udgangspunkt, at det var umuligt at skrive

*

har du prædiket for dem, der er sovet hen? 

mm

*

som en hund kan ligge i din fars have og glo på en sommerfugl

*

betyder det så, at 

det at ligge helt strung out, nøgen og — uden at hvad der står i det digt
vidner om noget som helst — nemlig at det digt
som er et dårligt digt, så netop er godt …?


svar mig!

*

om orgiehullet er blevet “skrabet og smurt”

*

din grådighed under middagen på den kinesiske restaurant, som bragte forstyrrelse i min krop

hoppede ind i banken uden maske

*

et frygteligt problem for det almindelige menneske
uden særlige anlæg for at beskæftige sig

skrev økonomen, de livligt citerede på flyet hjem fra konferencen

*

et nøglebundts ekko hæst fra den åbne dør ind til værelset
derpå spurtende ned til bussen

*

hvis verden først nu lader til at ende

*

missing link, messinglænker 

og for dens kæbe er messing som frønnede brædder

*

drak af rustens vand og forstod £“t#2§¯“§‽,’s sprog

*

udtørret orange spættet med turkis

skallede af dig om natten
og du vågnede i en død sø

lærkerne synger

*

nat, undervandsdansegulv
kicket, et papir, der rives
over. og mørke roser

*

så om formiddagen spise hurtigt, kroppen tror, den er under angreb

*

et paradis ved hjælp af apoteket. øjnenes fajance svagt beskinnet af viljen

*

en saltvandsmaler. dog med sitrende hænder, som er dine 

*

stien bort, hvor vi går under skygger, vinden 
ad åre har kastet i form af grantræer. for enden et lys, der er et andet



Kommentarer