(en midterste del af) Wittgenstein i Manchester

i et videoopkald til århus

min søsken, nyvågnet og med kerubhår efter en lang nats overvejelser i drømme:

bag dem i højre hjørne glimtrer et cheap hologram fra prag af jomfru maria 

med brændende hjerte, der ligner en lommelærke, ud for brystet. 

hun kigger dem så overbærende over skulderen og ned på mig

halvt oppe fra skydækket.
ja, hvad? 


men de har været vågen i timevis 

og skal ikke ind i en diskussion af, hvordan det går. i århus skinner solen.

i dag bliver jeg hjemme og forsøger at udbedre skaderne indefra som kyllingen angående ægget. 
klart. men orker nok ikke at skrives.

ja.

min morfars hår på kapellet, det kan jeg huske 

og min hånd igennem det. skiftet i albummerne, pludselige hvide bånd.

en sirlig sløjfe om hjertet, døden binder.  


den korteste vej, ret på hver af sine strækninger. 


jeg ringer videre til niels, der siger, det eneste døde menneske, 
han har set, 
var formand mao, der ligger lit de parade i beijing: 

man måtte ikke have kamera med ind. blomsterne købes udenfor, 

fragtes ind, fragtes ud, 

købes på ny.


tomatplanten i køkkenet hos ham. den stor der i de årevis,

jeg boede der, og voksede vildt, men bar aldrig frugt. 

og den ny jord overlevede den ikke. sådan defilerer dagene. formiddag i england:

folk står i kø til dronning elizabeths kiste. 

nogle dage senere i et krisemøde 

med nogle englændere, der arbejder med spoken word, ser de sig hele tiden 
over skulderen, 
hvor der livetransmitteres fra begravelsesoptoget.

idet kanonsalver afbryder et lønningsmæssigt spørgsmål. 

om hun stadig er død, måske. 

hvorfor også danse på thatchers grav, men falde på knæ nu?

en ceremoniel eksplosionsmotor, løst krudt. stavrende soldater i embedsalderen, 
sent i ceremonien, 
meget unge stenansigter.

magter knap at holde takten. 



one two, one two.   

åh, nat igen i england 
is a bitch:
cigaretter uden banderole 
på, dialogiske partikler 
forurener samlejet. natten til i går

lånte jeg et stik fra receptionen for blive del af elnettet,
og i morgen skal det afleveres tilbage. dog 
ikke så elegant, faktisk, at skulle
tilbagelevere alt det? når du sover,
er det sådan, systemerne først forekommer dig 

tilbagevendte: et katedralsk rum
dundrende. hostetørre
blade flitrende mellem dine hårdt knyttede knoer. foran alteret var der generalprøve
på de fire årstider. efterfølgende faldt vi i snak med en kvindelig svensk betjent.
når du åbner din hånd,
hvor bliver næven så af? (hun var i byen for at se fodbold). 
byen ja og byen nej
er altid under opbygning; udgravning 
er udvidelse af mulighedsrummet,
en tiltagende rumlen inden i katafalken.

sagt med blomster: stilladser 
fastholder gaderne i tilblivelse. teatrene skal være nye og store, ellers vil ingen 
digte. 
og man bør stræbe.