minimale træer

lange øjeblikke efter at
det er blevet lyst forfra
og de andre er væk

forsøger du at smelte
ind i mig, stadig
med alt dit tøj på
på briksen på kontoret

varmen holder os
vågne hele morgenen med

og larmen fra
det lidt epileptisk 
flaprende mørkeblå 
gardin for det eneste
vindue 
ud til svalegangen

vi unge-pludselige
stjålne sammen

for vores øjenlåg
minimale træer, susende

hvad du ikke må
og dets muligheder

dette er til dig
kun i udkast
om sommeren 
mit og dit hjerte
holder blomster i

men nej
jeg ved det 

selvom det er sandt
det er

et kys til svar

ikke hvad du sagde om det grå
for dine øjne er jo blå
come on
I’ll show you